2 par blue light briller for 499 kr. - Mix & match brillerne som du vil.

Returnering

Returnering

Returnering og reklamation

Hos Beskyt Dit Syn gør vi det nemt at returnere eller reklamere over en vare, hvis noget ikke lever op til dine forventninger.

 

Fortrydelse af køb

Hvis du fortryder dit køb, har du 14 dage til at give os besked. Det gør du ved at sende en mail til: [email protected]

Husk at skrive dit ordrenummer.

Efter du har givet besked, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Varer skal returneres i samme stand og mængde, som de blev modtaget. De skal også være i den originale emballage. Hvis emballagen mangler eller er beskadiget, kan fortrydelsesretten bortfalde.

 

Returfragt

Når du returnerer en vare, står du selv for returfragten. Det er vigtigt, at varen pakkes forsvarligt, så den ikke beskadiges under transporten.

 

Brug vores returportal (PostNord)

Du kan nemt købe en returlabel via vores returportal: Gå til returportal

Hvis du hellere vil kontakte os direkte, kan du sende en mail til: [email protected]

Skriv dit ordrenummer og årsagen til returneringen, så sender vi dig en label.

Bemærk: Returportalen fungerer kun med PostNord returlabel.

 

Vil du sende pakken selv?

Du er også velkommen til at returnere varen med et andet fragtfirma. Det er dog vigtigt, at du vælger en løsning med tracking og sørger for, at pakken bliver scannet ved indlevering.

Returner til følgende adresse:

Beskyt Dit Syn
Att: Simon Jensen
Østre Alle 102
9000 Aalborg

Vi har ikke mulighed for at modtage personlige henvendelser på adressen.

 

Tilbagebetaling

Når vi har modtaget og godkendt den returnerede vare, tilbagefører vi beløbet til det betalingskort, der blev brugt ved bestilling.

Der kan gå 2-5 bankdage, før pengene er retur på din konto.

 

Defekt vare eller reklamation

Hvis din vare er defekt, mangler noget eller ikke fungerer som forventet, skal du kontakte os hurtigst muligt.

Send en mail til: [email protected]

Vedhæft dit ordrenummer og gerne et billede af problemet.

Vi vurderer sagen og sender dig en returlabel, hvis varen skal returneres.

Du skal sørge for, at pakken bliver scannet ved indlevering, så vi kan følge den, hvis noget går galt undervejs.

 

Skader under transport

Har pakken synlige skader ved levering, anbefaler vi, at du nægter at modtage den. Så bliver den automatisk sendt retur til os.

Hvis du har modtaget en beskadiget pakke, skal du sende følgende til os:

  • Billeder af den ydre emballage
  • Billeder af skader på varen
  • Billede af hele varen
  • Billede af forsendelseslabel

Send det til [email protected], så hjælper vi dig videre.

Når vi har modtaget den beskadigede pakke retur, kan vi gensende en ny vare eller refundere beløbet.

Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Image
  • SKU
  • Rating
  • Price
  • Stock
  • Description
  • Weight
  • Dimensions
  • Additional information
  • Add to cart
Click outside to hide the comparison bar
Compare